Quinta do Bogalho

 

Quinta do Bogalho er navnet på vort landsted beliggende cirka 15 min i bil fra badestrande og tre km fra Odemira, en smuk by der samtidig er kommunens administrative center. På vor grund, cirka 35 tønder land, ligger fire ejendomme, alle nyrenoverede med køkken, central -varme og bad, og vi har supplerende egen kildevands forsyning, som de lokale også henter fra. Selve grunden, der er udlagt som fredet område, er beplantet med appelsinplantage, oliventræer, korkege og eukalyptus. Beplantningen omfatter bl.a. også citron, johannesbrødtræ, figen, blommer, laurbær, tebuske, pærer m.m. I det kuperede terræn er der en duft af krydderurter, og for en ornitolog - et meget rigt fugleliv. Til at holde vegetationen på området nede har vi aftale med en lokal fårehyrde om afgræsning med 100 får og geder.
    Kort over grunden
    Billeder af husene